Undertitel
En metode til effektiv borgerinddragelse og repræsentativ holdningsundersøgelse
Projekttype
Demonstrationsprojekt
Kategori
Planlægning og metode
Årstal for igangsættelse
2006
Årstal for afslutning
2007
Projektets resultat
Produktet er færdigudviklet
Projektet er støttet af
Velfærdsministeriet og Københavns Kommune
Projektansvarlig: firmanavn
Capacent Epinion
Projektansvarlig: website, angiv http:// eller https://
http://www.capacent.dk
Projektgruppe: firmanavn(e)
Capacent Epinion
Projektleder: Hans Jørgen Dam
Projektets idé
Inddragelse af områdets beboere, institutioner, erhvervsliv og forenin-ger er som
bekendt en af de største udfordringer for område- og , by-fornyelses¬indsatser. Lige
så bekendt er det, at denne inddragelse er en nødvendig forudsætning for succesfulde
og bæredygtige indsatser. Pro-cessen er langstrakt og ressourcekrævende, men nødvendig.
Et flertal af evalueringer konstaterer, at den langtidsholdbare borger-inddragelse
og empowerment typisk sker gennem personlige kontakter og netværksrelationer. Kickstarter
erstatter ikke de nødvendige proces-suelle og kvalitative metoder, som er hoved¬byggestenene
i bæredygtige indsatser, men tilføjer en vigtig kilde og forudsætning for optimering
af dem.
Værktøjet Kickstarter kan opfattes som en generel metode til introduk-tion,
igangsættelse og vurdering af område- og byfornyelsesindsatser.
Baggrunden
for Kickstarter er en erkendelse af, at bæredygtige indsat-ser er afhængige af ”kød
og blod”, men samtidig er baggrunden en overbevisning om, at ovenstående inddragelsesprocesser
i en lang ræk-ke tilfælde ville kunne tilrettelægges og igangsættes mere dynamisk,
effektivt og virkningsfuldt.
Det centrale element i Kickstarter er interview
og samtale med en mas-siv og repræsentativ andel af områdets borgere. Via systematisering
af interview opnås følgende:
Projektets formål
Kickstarter er en metode til effektiv inddragelse og analyse af borgernes vurderinger,
holdninger og idéer
Kickstarter:
• Sætter områdefornyelsesindsatsen
på dagsordenen blandt områdets borgere (institutioner, erhvervsliv, foreninger mfl.)
• Reklamerer for initiativer og muligheder
• Afdækker ressourcer,
netværkspotentialer, efter-spørgsel og bidragsmuligheder
• Afdækker efterspørgsel,
behov, interesser, idéer og prioriteringer blandt borgere
• Afdækker image
og borgernes eventuelle fordomme vedrørende områdets institutioner, erhvervsliv, for-eninger
m.fl.
• Afdækker borgernes brug af uformelle netværk
• Afdækker
borgernes opfattelser af kvarterets image
• Opretter interessegrupper/netværksgrupper
for borgere (organisationer, erhvervsliv, iværksættergrupper mfl.)
• Inviterer
til borgermøder, netværksgrupper mm
• Opretter kontaktoplysninger, interesseprofiler
og interessegrupper på borgere
Erfaringer og anbefalinger
Erfaringer og anbefalinger er beskrevet i publikation som udgives i samarbejde med
Velfærdsministeriet.
Erfaringer fra Haraldsgadekvarteret
I Haraldsgadekvarteret
blev der gennemført 679 interview af 15 til 20 minutters varighed. Telefoninterviewene
blev tilbudt gennemført på fem sprog. Alle interviewene blev indledt på dansk, men
hvis inter-vieweren kunne fornemme, at respondenten havde svært ved at kom-munikere
på dansk, tilbød intervieweren, at interviewet kunne gennem-føres på et af de fire
fremmedsprog. Dette tilbud tog mellem 10 pct. og 20 pct. af personer med arabisk,
tyrkisk, pakistansk eller somalisk her-komst imod.
Volumen på borgermøde
Interviewene
blev gennemført i januar 2007, kort tid før afholdelse af det første borgermøde der
skulle indlede områdefornyelsesindsatsen. I interviewene blev borgerne som nævnt inviteret
til borgermødet. Blandt andet som konsekvens af Kickstarter blev fremmødet mere end
almin-deligt pænt, sammenlignet med andre lignende arrangementer. Det fremgik således
også af nyhedsmediet På Gaden, d. 12.03.07:
”Områdeløftet i Haraldsgadekvarteret
er i fulde omdrejninger. Det har det været siden sin spæde start i begyndelsen af
februar måned, hvor hele projektet blev skudt i gang med et borgermøde af dimensioner.
Der var nemlig mødt over 200 borgere op, som ville sætte deres præg på kvarteret.”
At Kickstarter kunne tilskrives en pæn andel af fremmødet, fremgik af stikprøvevise
interview, som blev foretaget blandt de fremmødte på borgermødet. Et flertal af de
adspurgte angav således, at de først var blevet opmærksomme på borgermødet, da de
blevet ringet op.
Hver tredje adspurgt borger på aktivliste
I forbindelse
med Kickstarter i Haraldsgadekvarteret tilkendegav over-raskende mange borgere interesse
for, at deltage aktivt i områdeforny-elsesindsatsen på den ene eller den anden måde.
Ud af de 679 beboere som blev interviewet meddelte 200 beboere (29 pct.), at de gerne
ville bidrage med en indsats. 131 beboere (19 pct.) svarede ’måske’ til
dette spørgsmål. Navne og kontaktoplysninger blev videregivet til sekretaria-tet.
Halvdelen af borgerne på mailliste
Lidt over halvdelen af borgerne ønskede
at blive skrevet op til at mod-tage elektronisk nyhedsbrev. E-mail adresser blev videregivet
til sekre-tariatet.
Refleksion igangsat
På borgermødet blev nogle af de
borgere, som havde deltaget i telefon-interviewene kontaktet for at høre lidt nærmere
om deres oplevelse af interviewene. Som sagt tilkendegav flere borgere, at det var
telefonin-terviewet, som inspirerede dem til at møde op til borgermødet. Andre havde
også hørt om borgermødet via andre kanaler men fortalte, at de spørgsmål, som de var
blevet stillet under telefoninterviewet, havde fået dem til at reflektere mere over,
hvad de synes, der skulle gøres, og der-for havde givet dem lyst til at møde op til
borgermødet.
Desuden mente flere borgere, at de ikke inden telefoninterviewet
havde været så reflekterede omkring deres kvarter og ikke tidligere havde overvejet
mange af de spørgsmål, der blev stillet i forbindelse med tele-foninterviewene. Men
nu
”Når jeg nu cykler rundt i kvarteret, er jeg mere opmærksom på, hvad
jeg ser… og hvad jeg kunne tænke mig, at der skal gøres”.
Samlet
set har der således i forbindelse med Kickstarter i Haralds-gadekvarteret været mange
gode erfaringer med at sætte projektet på dagsordenen og medinddrage borgerne.
Handlingsanvisende afrapportering
Udover borgermobiliserende resultater blev
tilfredshedsundersøgelser og borgernes øvrige tilkendegivelser rapporteret til sekretariatet
for om-rådefornyelsesindsatsen i oversigtlige tabeller.
I rapporteringen beskrives
således borgernes svar på alle de stillede spørgsmål som fremgår af spørgeskemaet.
F.eks. tilfredshed med og forslag til forbedringer af områdets institutioner, rekreative
områder og andre tilbud. Besvarelserne er fordelt på indkomst, uddannelse, køn, alder,
etnicitet, tilfredshed med at bo i kvarteret og boligtype. Rappor-ten er meget omfattende,
men her følger nogle få eksempler til illustra-tion:
Image - trusselsbillede
En række spørgsmål kredsede om områdets image. Tabellen nedenfor er et eksempel
herpå. Som det fremgår var borgernes indtryk af områ-det ikke imponerende positivt.
Desuden var de positive indtryk afta-gende med stigende husstandsindkomst. Af andre
besvarelser som ikke vises her fremgik det, at vurderingerne var dalende jo yngre
borgerne var, og desuden, at godt halvdelen overvejede at flytte. Området var altså
truet af fraflytning af især yngre med høj indkomst.
Tabeleksempel 1: Når du
tænker på Haraldsgadekvarteret, hvor-dan vil du så betegne dit overordnede indtryk?
Indtil 150.000 kr. 150.000-300.000 kr. 300.000-600.000 kr. 600.000 eller der-over Ved
ikke/vil ikke svare Total
Meget positivt 7 %
(9) 18 %
(32) 8 %
(14) 3
%
(1) 18 %
(28) 12 %
(84)
Overvejende positivt 44 %
(54) 34
%
(61) 38 %
(70) 28 %
(11) 25 %
(38) 34 %
(234)
Hverken
posi-tivt eller nega-tivt 30 %
(36) 27 %
(50) 37 %
(68) 45 %
(18) 37
%
(57) 34 %
(229)
Overvejende negativt 14 %
(17) 18 %
(33) 11
%
(21) 20 %
(8) 10 %
(16) 14 %
(95)
Meget negativt 4 %
(5) 3 %
(5) 7 %
(13) 3 %
(1) 8 %
(12) 5 %
(36)
Ved
ikke 1 %
(1) 1 %
(1) 0 %
(0) 3 %
(1) 1 %
(2) 1 %
(5)
Total 100 %
(122) 100 %
(182) 100 %
(186) 100 %
(40) 100 %
(153) 100 %
(683)
Tryghed
Af tabeleksempel 2 fremgår et tryghedsbarometer.
Flertallet af beboere-følte sig trygge, men især i andelsboligerne kunne det blive
bedre. Hvad utrygheden skyldtes og hvad der kunne gøres var en opgave man nu kunne
gå videre med at drøfte med borgerne i de forskellige beboelser.
TabeIeksempel
2: Hvor høj grad føler du dig tryg der, hvor du bor?
Ejer- bolig Leje-bolig Andels-bolig Andet Ved
ikke /vil ikke svare Total
I meget høj grad 43 %
(19) 36 %
(147) 28
%
(57) 42 %
(5) 0 %
(0) 34 %
(228)
I høj grad 32 %
(14) 30
%
(124) 29 %
(59) 33 %
(4) 14 %
(1) 30 %
(202)
I nogen
grad 16 %
(7) 20 %
(81) 34 %
(69) 25 %
(3) 71 %
(5) 24 %
(165)
I mindre grad 7 %
(3) 12 %
(49) 7 %
(15) 0 %
(0) 0
%
(0) 10 %
(67)
Slet ikke 2 %
(1) 1 %
(6) 2 %
(5) 0
%
(0) 0 %
(0) 2 %
(12)
Ved ikke/vil ikke svare 0 %
(0) 1
%
(5) 0 %
(0) 0 %
(0) 14 %
(1) 1 %
(6)
Total 100 %
(44) 100 %
(412) 100 %
(205) 100 %
(12) 100 %
(7) 100 %
(680)
Interkulturelle målinger
Ofte står en indsats overfor en interkulturel
udfordring. I Haralds-gadekvarteret var det derfor vigtigt, at få indtryk af hvordan
borgerne vurderede forholdet mellem de etniske grupper inden eventuelle aktivi-teter
blev iværksat. Hvis relationerne var på frysepunktet skulle opga-ven gribes forsigtigt
an, hvis relationerne var gode og udvekslingen solid, kunne det bruges konstruktivt.
Af nedenstående tabeleksempler fremgår det, at relationerne kunne betegnes som middelgode.
Interes-sant nok vurderedes de indbyrdes relationer forskelligt.
Tabeleksempel
3: Hvor godt synes du, at forholdet er mellem de kulturelle og etniske grupper fx
danskere, tyrkere, somaliere) i Ha-raldsgadekvarteret?
Danmark og øvrige vestlige
lande Øvrige ikke-vestlige lande Total
Meget godt 6 %
(30) 20 %
(36) 10
%
(66)
Godt 27 %
(131) 22 %
(40) 25 %
(171)
Hverken
godt eller dårligt 26 %
(127) 27 %
(49) 26 %
(176)
Dårligt 20
%
(99) 11 %
(20) 18 %
(119)
Meget dårligt 6 %
(31) 13 %
(23) 8 %
(54)
Ved ikke/vil ikke svare 15 %
(75) 8 %
(14) 13
%
(89)
Total 100 %
(493) 100 %
(182) 100 %
(675)
Tabeleksempel 4: Hvor ofte taler du med beboere i Haraldsgade-kvarteret, som har
en anden kulturel eller etnisk baggrund end dig?
Danmark og øvrige vestlige
lande Øvrige ikke-vestlige lande Total
Meget ofte 8 %
(41) 24 %
(44) 13
%
(85)
Ofte 15 %
(73) 14 %
(25) 14 %
(98)
En gang i
mellem 26 %
(130) 27 %
(50) 27 %
(180)
Sjældent 31 %
(151) 23
%
(42) 28 %
(193)
Aldrig 19 %
(94) 12 %
(22) 17 %
(116)
Ved ikke/vil ikke svare 1 %
(6) 0 %
(0) 1 %
(6)
Total 100 %
(495) 100 %
(183) 100 %
(678)
Målinger som udgangspunkt
for indsatsvurdering
Spørgsmål om borgernes indtryk, tryghedsspørgsmål og spørgsmål
ved-rørende interkulturelt samkvem danner sammen med andre spørgsmål en række solide
udgangspunkter for løbende at kunne tage temperaturen på indsatsernes effekter og
områdets udvikling.
Rapporten indgik således i det videre strategiske arbejde
og evaluerin-gen af indsatserne. Ikke mindst indgik rapporten som et væsentligt ele-ment
i sekretrariatets løbende sparring med de aktive borgere i området. Her kunne man
blandt andet rådføre sig og se hvad medborgere fandt vigtigt.
Gap-analyse
En god måde at få overblik over potentielle indsatsområder er ved at gennemføre
en gap-analyse. En gap-analyse undersøger graden af over-ensstemmelse mellem borgernes
tilfredshed med en række institutioner, tilbud mv. og borgernes vurdering af, hvor
vigtige disse institutioner, tilbud mv. er for, at området er et godt område at bo
og leve i. Potenti-elle indsatsområder er områder, hvor der er ’underskud’
at tilfredshed i forhold til vurderet vigtighed.
Nedenfor er vist et eksempel
på en gap-analyse fra Kickstarter i Ha-raldsgadekvarteret. Figuren viser de to dimensioner
i gap-analysen. Af den lodrette akse fremgår, hvor vigtigt borgerne i kvarteret generelt
vurderede, at de enkelte tilbud var for kvarteret som et godt område at bo og leve
i. Af den vandrette akse fremgår, hvor tilfredse borgerne var med de tilbud, som de
selv eller andre i husstanden benyttede. Figuren viser, i hvor høj grad der var overensstemmelse
mellem, hvor vigtige tilbudene vurderedes at være for området, og hvor tilfredse borgerne
var med de specifikke tilbud.
Figur 1: Overensstemmelse mellem vigtighed og
tilfredshed
For tilbud, som ligger lige omkring den diagonale
linie, er det tilfældet, at der er en høj grad af overensstemmelse mellem vurderet
vigtighed og tilfredshed. Enten således, at borgerne var tilfredse med de pågældende
tilbud samtidig med, at de generelt vurderede, at tilbuddene var vigtige for, at området
et godt bo og levested. Eller således, at borgerne gene-relt var mindre tilfredse
med de pågældende tilbud, men at de heller ikke vurderede dem som værende særligt
vigtige for området.
Der hvor der var en høj grad af overensstemmelse mellem
tilfredshed og vurderet vigtighed – som for daginstitutioner i figuren ovenfor
- var der således ikke særlig anledning til indsatser.
Under den diagonale linie
er tilbud, hvor der er et ’overskud’ af til-fredshed. Det vil sige, at
borgerne i højere grad er tilfredse med de på-gældende tilbud sammenlignet med, i
hvor høj grad de vurderer tilbud-nes vigtighed for området. I Haraldsgade gjaldt det
foreningslivet og tilbud til ældre.
Potentielle indsatsområder er derimod tilbud,
hvor der er ’underskud’ af tilfredshed. I Haraldsgadekvarteret var det
altså især ungdomsklubber, idrætsfaciliteter, fællesområder og skoler som borgerne
udpegede som potentielle indsatsområder.
Borgernes prioriteringer
Under interviewene
fik borgerne også mulighed for at prioritere i vig-tigheden af en række foreslåede
indsatsområder. I tabellen nedenfor følger afrapporteringen. Som det fremgår var byliv,
byrum og grønne områder det højest prioriterede område. Dernæst aktiviteter og møde-steder.
Tabeleksempel 5: Hvilke indsatsområder synes du, at det er vigtigt at
prioritere, når områdefornyelsen går i gang?
Procentandel
Borgerinddragelsen
og selv at kunne præge bydelen 4 %
(27)
Integration og ensomhed 19 %
(128)
Arbejde og meningsfuld beskæftigelse 4 %
(30)
Skole og uddannelse 16
%
(105)
Boliger og friarealer 18 %
(125)
Aktiviteter og mødesteder 29
%
(199)
Sundhed og omsorg 7 %
(45)
Byliv, byrum og grønne områder 31
%
(213)
Trafik og miljø 17 %
(117)
Virksomheder og handel og nye
initiativer 7 %
(45)
Andet 22 %
(150)
Ved ikke 18 %
(119)
Total 192 %
(1303)
*Tabellen summerer til mere end 100 pct., idet det
har været muligt at afgive flere svar
Borgerne fik også lov at lege med
tanken om selv at skulle bruge 10 millioner kroner. Spørgsmålet var helt åbent og
svarkategorierne i ta-beleksempel 6 er altså kategorier som svarene efterfølgende
er blevet ordnet i. Som det fremgår, er der god overensstemmelse mellem bor-gernes
svar her og i den gap-analyse som blev beskrevet ovenfor. Via de åbne svarmuligheder
blev det bekræftet og uddybet at borgerne især ønsker sig grønne områder, legepladser
og faciliteter for unge. Hertil kommer at en række andre inspirerende forslag blev
vidererapporteret til sekretariat og styregruppe.
Tabeleksempel 6: Hvis
du fik 10 mio. kr. til kvarteret, hvad kunne du så tænke dig blev gjort endnu bedre?
Procentandel
Byliv - herunder butikker/cafeer 6 %
(43)
Kulturhus
for alle 4 %
(27)
Faciliteter for unge - herunder idræt/ungdomshus 20 %
(133)
Integration 2 %
(15)
Indsats mod kriminalitet/uro 2 %
(12)
Forbedring af skoler i området 2 %
(13)
Indsats på ældre-området 1 %
(5)
Trafikforbedringer (mindre trafik og forbedring af veje) 9 %
(58)
Grønne områder - herunder legepladser 20 %
(134)
Oprydning 4 %
(29)
Bygningsrenovering 8 %
(51)
Andet 1 %
(9)
Ved ikke 22 %
(150)
Total 100 %
(679)
* Kodet på baggrund af åbne besvarelser.
Projektbeskrivelse
Fremgangsmåde og metode – trin for trin
I det følgende fremlægges først
en trin-for-trin beskrivelse af Kickstar-ter i relation til iværksættelse af by-/
områdefornyelse. Derefter følger en kort opsummering af erfaringer fra Haraldsgadekvarteret.
Sidst et eksempel på et spørgeskema, som anvendes i forbindelse med telefon-rundspørge.
Fase 1: Kvantitativ og kvalitativ kortlægning
For at sikre relevans i interview
og analyse indledes med en kort kvali-tativ og kvantitativ kortlægning af boligsituationen,
typer af tilbud, ak-tører, institutioner, erhvervsliv, foreninger og organisationer
som områ-det udbyder. Kortlægningen foretages i samarbejde med områdeforny-elsesindsatsens
ledelse, styregruppemedlemmer, borgerrepræsentanter mfl.. Med udbud menes f.eks.:
o De væsentlige institutionelle ydelser og udbud i og omkring området: Skoler, biblioteker,
ungdomssko-ler, klubber og andre public service forvaltninger, beskæftigelsesinitiativer
mv.
o Et dækkende udsnit af væsentlige erhvervsvirksom-heder med betydning for
området.
o Et bredt dækkende udsnit af de væsentlige fritidstil-bud, der udbydes
i og omkring området.
o Religiøse organisationers, humanitære organisatio-ners
udbud i området.
o Andre tilbud eller serviceforanstaltninger med be-tydning
for borgerne og området.
o De initiativer, aktiviteter, indsatser mv. der eventuelt
allerede er planlagt som en del af byfornyelsesind-satsen
I kraft af ansøgning
til områdefornyelse vil der – som det var tilfældet for Haraldsgadekvarteret
– ofte allerede foreligge oplysninger af denne karakter, som kortlægningen kan
tage udgangspunkt i. Kortlægningen og beskrivelsen kan udbygges med fokusgrupper eller
individuelle in-terview med udvalgte repræsentanter og nøglepersoner fra området.
Fase 2: Bruttoliste – prioriteringer til Kickstarters indhold
Formålet med denne fase er at fokusere på de problemstillinger og be-givenheder,
som skal prioriteres og indarbejdes i interviewene med om-rådets beboere.
For
at målrette spørgeskemaet specifikt til den pågældende områdefor-nyelsesindsats, og
for at sikre at alle relevante temaer indfanges, gen-nemgås i samarbejde med sekretariat
og styregruppen problemkarakte-ren, planerne og ambitionerne med indsatsen. Herunder
drøftes priorite-ter og justeringer for Kickstarter.
I forlængelse af dette udarbejdes
i samarbejde med styregruppe m.fl. en bruttoliste med grupperede og prioriterede institutioner,
foreninger, områder, initiativer, aktiviteter og lignede, der er særlig interesse
for at høre borgernes og eventuelt områdets institutioner og foreninger om. En prioritering
af, hvilke institutioner og tilbud der spørges til, vil ofte være nødvendig, idet
spørgeskemaet vil blive for langt og enslydende, hvis der spørges til borgernes opfattelse
af alle tilbud i kvarteret.
Fase 3: Telefoninterviews med et repræsentativt
udsnit af områdets borgere
Bruttolisten danner udgangspunkt for det spørgeskema
til områdets be-boere, som udarbejdes i samarbejde med styregruppe/sekretariat. På
baggrund af spørgeskemaet gennemføres telefoninterviews med et ud-snit af områdets
borgere.
Formålet med telefoninterviewene er dobbelt:
• Områdeindsatsen
sættes på dagsordenen blandt områdets beboere. I forlængelse heraf inviteres borgerne
til at tilmelde sig aktivitets og interessegrupper, ligesom de gøres opmærk-somme
på afholdelse af borgermøder.
• Efterspørgsel, behov, interesser, ideer
og prioriteringer blandt borgerne i kvarteret afdækkes. Samtidigt afdækkes ima-ge,
tilfredshed og kendskab til områdets institutioner, tilbud og foreninger. Telefoninterviewene
er ikke i udgangspunktet de-signet som ’afstemninger’ blandt områdets
beboere om, hvad der skal prioriteres i forbindelse med områdefornyelsen, men snarere
som inspirationskilde i forbindelse med udarbejdelse af planer.
Spørgeskema
Nedenstående viser den overordnede opbygning af et spørgeskema til områdets beboere:
Den fulde ordlyd og detaljerede opbygning af spør-geskemaet er vedlagt som bilag.
• Indledningsvist spørges til en række baggrundsfaktorer som ek-sempelvis
køn, alder, etnicitet og antal børn i henholdsvis førskole-alderen og skolealderen.
Svarene på en række af disse baggrunds-spørgsmål betinger, hvilke af de efterfølgende
spørgsmål man stil-les. Eksempelvis stilles spørgsmål omkring tilbud til børn kun
til personer med børn, ligesom spørgsmål vedrørende aktiviteter til ældre kun stilles
til personer over 66 år
• Alle respondenter stilles generelle spørgsmål
omkring kvarteret. Eksempelvis hvad man oplever som det bedste og værste ved at bo
i kvarteret, hvor tryg man føler sig, hvor meget man taler med sine naboer osv.
• Dernæst følger en række spørgsmål vedrørende kvarterets tilbud. Disse spørgsmål
skal afdække, hvilket image de forskellige tilbud har, samt vigtigheden og tilfredsheden
med de pågældende tilbud. Der spørges til følgende:
o Daginstitutioner
o Ungdomsklubber
o Skoler
o Fællesområder, grønne områder, biblioteker og mødesteder
o Idrætsfaciliteter
o Aktiviteter til ældre
o Foreninger
o Muligheden for at handle dagligvarer
o Erhvervsliv
• I forbindelse med spørgsmålene omkring foreninger spørges
ligele-des til, hvilke fritidsaktiviteter man dyrker uorganiseret/via ufor-melle netværk,
samt hvorvidt der eventuelt er behov for og lyst til at dyrke de pågældende fritidsaktiviteter
mere organiseret
• Alle respondenter stilles en række spørgsmål, der skal
afdække pri-oriteringer af indsatsområder i forbindelse med områdefornyelses-indsatsen.
Disse spørgsmål stilles fortrinsvist som åbne spørgsmål for at få borgernes umiddelbare
reaktioner og holdninger
• Afslutningsvist spørges respondenterne, om de
vil deltage i områ-defornyelsesindsatsen. I tilfælde af et positivt svar indhentes
kon-taktoplysninger
Spørgeskemaets omfang og indhold kan naturligvis varieres
efter behov og økonomi.
Private boligejere
Beboere/brugere
Boligforeninger
Organisationer og foreninger
Skoler og institutioner
Kommuner og myndigheder
Rådgivere
Forskere
Titel
Kickstarter af områdefornyelse - en metode til effektiv borgerinddragelse og repræsentativ
holdningsundersøgelse.
Beskrivelse af rapport/produkt
ISBN: 9788775466580
Download dokument (PDF)