Projekttype
Analyse
Kategori
Byen og byudvikling
Årstal for igangsættelse
2010
Årstal for afslutning
2011
Projektets resultat
Produktet kan videreudvikles
Projektet er støttet af
Socialministeriet
Projektansvarlig: firmanavn
Det Boligsociale Fællessekretariat i Aarhus
Projektansvarlig: website, angiv http:// eller https://
http://www.bydele.dk
Projektgruppe: firmanavn(e)
Det Boligsociale Fællessekretariat i Aarhus
Peter From Jacobsen, Journalisthøjskolen
i Aarhus (Update)
Følgegruppe: firmanavn(e)
Bydelssekretariatet i Aarhus Kommune
Boligsociale medarbejdere i boligområderne.
Kommunikationsmedarbejdere i boligforeningerne.
Projektets idé
De socialt udsatte boligområder er bedre end deres ry. Kriminalitetsstatistikker og
undersøgelser af beboertilfredsheden i disse boligområder tegner i hvert fald et mindre
dystert billede af områderne, end det der tegnes af befolkningen udenfor områderne
og af pressen generelt. At ryet – eller rygtet – er værre, end de faktiske
forhold berettiger til, gør det vanskeligere at løse de sociale problemer, områderne
kæmper med hver dag. Det dårlige rygte medfører nemlig, at det er svært at tiltrække
ressourcestærke beboere til boligområderne, og at nogle af de ressourcestærke beboere
i områderne søger væk.
Sideløbende med arbejdet med de sociale udfordringer
er boligområderne derfor nødt til at arbejde med image-problematikker. Valget af den
image-indsats, den enkelte boligorganisation ønsker at satse på, bygger imidlertid
ikke i tilstrækkelig grad på et evidensbaseret fundament, men på mere eller mindre
løse forestillinger om, hvad der vil have en effekt. Årsagen er den, at der ikke foreligger
tilstrækkeligt tilbundsgående analyser om imagearbejdet i socialt udsatte boligområder.
Ingen ved således reelt, hvordan man bedst imødegår den massive opgave, der ligger
i at bringe omverdenens billede af de socialt udsatte boligområder på niveau med virkeligheden.
De fleste interessenter i boligområdernes imageudvikling er dog enige om,
at de positive fortællinger, der skal generere forandringen i et boligområdes image,
både skal virke indadtil i boligområdet og udadtil mod det omkringliggende samfund.
Der skal også være en sammenhæng mellem de historier, der brander områderne positivt
indadtil og udadtil. Det store spørgsmål er herefter, hvordan man får disse to informationsstrømme
til at hænge sammen. Altså, hvordan man får de positive historier til at brede sig
imellem beboerne, og hvordan man får samme historier til at sprede sig ud af området
via de lokale medier. Hvordan arbejder man med andre ord for et effektivt informationsflow
indadtil, og hvordan skaber man sammenhæng imellem dette flow, og de historier, der
fortælles om området i det omkringliggende samfund?
For at afklare dette spørgsmål
ønsker Det Boligsociale Fællessekretariat at foretage en gennemgribende analyse af:
- medievanerne i tre socialt udsatte boligområder i Århus
- branding-historiernes
udbredelsesveje i boligområderne og i det omkringliggende samfund.
Projektets formål
At give et stabilt fundament at bygge fremtidige imageløft-indsater på, herunder komme
med anbefalinger og forslag til metoder.
Erfaringer og anbefalinger
Undersøgelsen har vist, at Borgerportaler som hyperlokalt medie ikke nødvendigvis
har den gennemslagskraft, man kunne ønske eller forvente - hverken internt i boligområderne
eller eksternt i det omkringliggende samfund. På den positive side peger undersøgelsen
til gengæld på, at de etablerede medier i højere grad en forventet er modtagelige
for et bredt spektrum af historier om boligområderne. Der er dermed et spillerum,
der med en offensiv mediestrategi fra boligforeningerne kan udnyttes positivt til
gavn for områdernes image. Det er imidlertid stadig uvist i hvor høj grad medierne
dominerer folks holdningsdannelse omkring de udsatte boligområder. Hermed opfordrer
projektet til yderligere undersøgelser af, hvilke faktorer der spiller ind på det
omkringliggende samfunds holdningsdannelse omkring de udsatte boligområder. Yderligere
viden på dette felt er afgørende for tilrettelæggelsen af effektive imageindsatser
i fremtiden.
Projektbeskrivelse
Projektet ønsker at foretage en analyse af de historier, der i løbet af seks måneder
i 2010 fortælles om de tre (i projektet involverede) boligområder. Hvad er karakteren
af disse historier? Er det de samme historier, der fortælles i som udenfor boligområderne?
Hvordan er sammenhængen imellem informationsstrømmene og de hyperlokale medier i boligområderne
og informationsstrømmene og de lokale og regionale medier udenfor boligområderne?
Derudover kortlægges medievanerne blandt beboerne i de tre boligområder. Metoden er
kvantitative og kvalitative interviews i og udenfor boligområderne. Og medieovervågning
af de lokale og hyperlokale medier.
Ekstern dataindsamling:
Optælling
og kategorisering af medieomtale af områderne i regionale og lokale medier.
Telefoninterviews
med borgere i resten af Århus Kommune omkring deres kendskab til historier om boligområderne.
Intern dataindsamling:
Indledende kavlitative interviews med ressourcepersoner
fra områderne.
Spørgeskemaundersøgelse omkring medievaner, som udføres på gadeplan
og udfyldes i direkte kontakt med beboerne ude i områderne.
Boligforeninger
Kommuner og myndigheder
Titel
Informationsstrømme. Erfaringer fra tre udsatte boligområder i Aarhus
Beskrivelse af rapport/produkt
Rapport på ca. 30 sider med tabeller, grafer og forklarende tekst. Rapporten afrundes
med et sæt konkrete anbefalinger til fremtidige imageindsatser
Download dokument (PDF)
Titel
Informationsstrømme. Erfaringer fra tre udsatte boligområder i Aarhus
Årstal
2011
Titel
Informationsstrømme. Erfaringer fra tre udsatte boligområder i Aarhus
Årstal
2011