Projekttype
Analyse

Kategori
Byen og byudvikling

Årstal for igangsættelse
2010

Årstal for afslutning
2011

Projektets resultat
Produktet kan videreudvikles

Projektet er støttet af
Socialministeriet

Projektansvarlig: firmanavn
Det Boligsociale Fællessekretariat i Aarhus

Projektansvarlig: website, angiv http:// eller https://
http://www.bydele.dk

Projektgruppe: firmanavn(e)
Det Boligsociale Fællessekretariat i Aarhus
Peter From Jacobsen, Journalisthøjskolen i Aarhus (Update)

Følgegruppe: firmanavn(e)
Bydelssekretariatet i Aarhus Kommune
Boligsociale medarbejdere i boligområderne.
Kommunikationsmedarbejdere i boligforeningerne.

Projektets idé
De socialt udsatte boligområder er bedre end deres ry. Kriminalitetsstatistikker og undersøgelser af beboertilfredsheden i disse boligområder tegner i hvert fald et mindre dystert billede af områderne, end det der tegnes af befolkningen udenfor områderne og af pressen generelt. At ryet – eller rygtet – er værre, end de faktiske forhold berettiger til, gør det vanskeligere at løse de sociale problemer, områderne kæmper med hver dag. Det dårlige rygte medfører nemlig, at det er svært at tiltrække ressourcestærke beboere til boligområderne, og at nogle af de ressourcestærke beboere i områderne søger væk.

Sideløbende med arbejdet med de sociale udfordringer er boligområderne derfor nødt til at arbejde med image-problematikker. Valget af den image-indsats, den enkelte boligorganisation ønsker at satse på, bygger imidlertid ikke i tilstrækkelig grad på et evidensbaseret fundament, men på mere eller mindre løse forestillinger om, hvad der vil have en effekt. Årsagen er den, at der ikke foreligger tilstrækkeligt tilbundsgående analyser om imagearbejdet i socialt udsatte boligområder. Ingen ved således reelt, hvordan man bedst imødegår den massive opgave, der ligger i at bringe omverdenens billede af de socialt udsatte boligområder på niveau med virkeligheden.

De fleste interessenter i boligområdernes imageudvikling er dog enige om, at de positive fortællinger, der skal generere forandringen i et boligområdes image, både skal virke indadtil i boligområdet og udadtil mod det omkringliggende samfund. Der skal også være en sammenhæng mellem de historier, der brander områderne positivt indadtil og udadtil. Det store spørgsmål er herefter, hvordan man får disse to informationsstrømme til at hænge sammen. Altså, hvordan man får de positive historier til at brede sig imellem beboerne, og hvordan man får samme historier til at sprede sig ud af området via de lokale medier. Hvordan arbejder man med andre ord for et effektivt informationsflow indadtil, og hvordan skaber man sammenhæng imellem dette flow, og de historier, der fortælles om området i det omkringliggende samfund?
For at afklare dette spørgsmål ønsker Det Boligsociale Fællessekretariat at foretage en gennemgribende analyse af:

- medievanerne i tre socialt udsatte boligområder i Århus
- branding-historiernes udbredelsesveje i boligområderne og i det omkringliggende samfund.

Projektets formål
At give et stabilt fundament at bygge fremtidige imageløft-indsater på, herunder komme med anbefalinger og forslag til metoder.

Erfaringer og anbefalinger
Undersøgelsen har vist, at Borgerportaler som hyperlokalt medie ikke nødvendigvis har den gennemslagskraft, man kunne ønske eller forvente - hverken internt i boligområderne eller eksternt i det omkringliggende samfund. På den positive side peger undersøgelsen til gengæld på, at de etablerede medier i højere grad en forventet er modtagelige for et bredt spektrum af historier om boligområderne. Der er dermed et spillerum, der med en offensiv mediestrategi fra boligforeningerne kan udnyttes positivt til gavn for områdernes image. Det er imidlertid stadig uvist i hvor høj grad medierne dominerer folks holdningsdannelse omkring de udsatte boligområder. Hermed opfordrer projektet til yderligere undersøgelser af, hvilke faktorer der spiller ind på det omkringliggende samfunds holdningsdannelse omkring de udsatte boligområder. Yderligere viden på dette felt er afgørende for tilrettelæggelsen af effektive imageindsatser i fremtiden.

Projektbeskrivelse
Projektet ønsker at foretage en analyse af de historier, der i løbet af seks måneder i 2010 fortælles om de tre (i projektet involverede) boligområder. Hvad er karakteren af disse historier? Er det de samme historier, der fortælles i som udenfor boligområderne? Hvordan er sammenhængen imellem informationsstrømmene og de hyperlokale medier i boligområderne og informationsstrømmene og de lokale og regionale medier udenfor boligområderne? Derudover kortlægges medievanerne blandt beboerne i de tre boligområder. Metoden er kvantitative og kvalitative interviews i og udenfor boligområderne. Og medieovervågning af de lokale og hyperlokale medier.

Ekstern dataindsamling:
Optælling og kategorisering af medieomtale af områderne i regionale og lokale medier.
Telefoninterviews med borgere i resten af Århus Kommune omkring deres kendskab til historier om boligområderne.

Intern dataindsamling:
Indledende kavlitative interviews med ressourcepersoner fra områderne.
Spørgeskemaundersøgelse omkring medievaner, som udføres på gadeplan og udfyldes i direkte kontakt med beboerne ude i områderne.

Boligforeninger

Kommuner og myndigheder

Titel
Informationsstrømme. Erfaringer fra tre udsatte boligområder i Aarhus

Beskrivelse af rapport/produkt
Rapport på ca. 30 sider med tabeller, grafer og forklarende tekst. Rapporten afrundes med et sæt konkrete anbefalinger til fremtidige imageindsatser

Download dokument (PDF)

Titel
Informationsstrømme. Erfaringer fra tre udsatte boligområder i Aarhus

Årstal
2011


Titel
Informationsstrømme. Erfaringer fra tre udsatte boligområder i Aarhus

Årstal
2011