Projekttype
Udviklingsprojekt
Kategori
Miljø og energi
Årstal for igangsættelse
2014
Årstal for afslutning
2016
Projektets resultat
Produktet kan videreudvikles
Projektet er støttet af
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
Projektansvarlig: firmanavn
Københavns Kommune, Område- og Byfornyelsen
Projektansvarlig: website, angiv http:// eller https://
http://www.kk.dk/da/borger
Projektgruppe: firmanavn(e)
Københavns Kommune, Smith Innovation og Rekommanderet
Projektets idé
Københavns Klimakarré er et fyrtårnsprojekt, der skal fungere som fremtidig ”show
case” og skabe grobund for en helhedsorienteret og bæredygtig byfornyelse samt
åbne mulighederne for at realisere målsætningerne for et bæredygtigt og klimatilpasset
København.
Projektet tager afsæt
i et konkret kvarters behov og muligheder, med udgangspunkt i en specifikt udvalgt
karré i kvarteret. Ved på samme tid at have fokus på kvarteret og karréen er der mulighed
for, at udvikle løsninger, der går på tværs af gården og ejendommene i den konkrete
karré samtidig med at byrum og øvrige tiltag i kvarteret kan indtænkes.
Københavns Klimakarré skal som demonstrationsprojekt
bidrage til, at nye løsningsmuligheder kan finde vej til markedet, og at de kommer
i brug ikke blot i Klimakarréen, men også i den øvrige bygningsmasse i København og
rundt i landet. Det kræver nytænkning og innovation, hvor nye løsninger, nye metoder
og nye aktører kommer i spil. Denne nytænkning er hovedfokus i forprojektet, som er
det ministeriet har givet støtte til.
Resultaterne for forprojektet opsamles i et katalog, der skal være til inspiration
for andre forvaltninger, ejere, beboere og rådgivere. Med forprojektet skabes overgang
til hovedprojektet, som er det byggeprojekt, hvor de konkrete løsninger udføres 1:1
i den udvalgte karré.
Projektets formål
Formålet med forprojektet er at sikre, at Københavns Klimakarré som samlet projekt
er nyskabende, har skalerbarhed, er kommercielt interessant og møder brugernes behov.
Formålet er at skabe kendskab til den næste generation af bæredygtige produkter
til bæredygtig renovering og opgradering af den eksisterende by. Desuden er det formålet
at vise, hvordan løsninger kan integreres og sammentænke flere udfordringer på en
gang, og herved skabe basis for en effektiv håndtering af regnvand og markante energibesparelser.
Ydermere vil projektet demonstrere nye måder at involvere brugere og virksomheder
på.
Forprojektet skal finde svar
på følgende spørgsmål, der både danner fundament for det efterfølgende byggeprojekt
og viser vejen for den fremtidige byfornyelsesindsats:
• Hvordan kan vi udvikle nye måder til at sammentænke bæredygtighed, klimaudfordringer
og byfornyelsen i København?
• Hvilke handlingsmuligheder har vi, hvis
vi Tænker indsatsområderne sammen?
• Hvordan kan løsningerne blive skalerbare, så det gavner indsatsen med grøn
vækst?
• Hvordan sikrer vi, at det inspirerer ejerne og beboerne i den
øvrige boligmasse i og udenfor København til at følge trop?
Erfaringer og anbefalinger
•Der har været stor beboerdeltagelse og engagement i forprojektfasen. Der er
særligt to læringer som vi vil videregive:
1. I et innovationsprojekt skabes
der høje forventninger til indflydelse gennem hele forløbet hos beboere og andre centrale
aktører. I forprojektets opbygning var der planlagt et skifte i rådgiversammensætningen
(pga. udbudsregler) hvilket har givet et andet fokus i opgavens resultat og proces,
som har skabt uklarhed i forhold til bl.a. indflydelse. Det er derfor vigtigt
at få forventningsafstemt roller og indflydelse tidligt i forløbet, såfremt det er
muligt.
2. Idéudviklingsfasen er uforpligtende for beboere og ejere. Det
er vigtigt at gøre sig klart, at først når der skal tages beslutning, bliver den økonomiske
værdi synlig (=besparelser i kr + immateriel værdi og egoistiske behov). Anbefalingen
er derfor at udarbejde en grundig interessentanalyse tidligt i projektforløbet. Vi
har også erfaret, at det ikke nødvendigvis er de samme personer, som har deltaget
i ideudviklingsfasen (Ildsjæle) og beslutningsfasen (Bestyrelser og Ejere).
•Forprojektet løb over en periode på et par år. I beboerperspektiv, er det
lang tid, hvor de ikke ser konkrete resultater. Det har udfordret projektet, da en
vigtig præmis har været at lade løsningsrummet være åbent i forholdsvis lang tid (fastlæggelse
af ønsker og behov samt identificering af de mulige løsninger hos producenterne) inden
projektet kunne lægge sig fast på det konkrete koncept for karréen og påbegynde planlægningen
af anlægsarbejder og renoveringer.
• Producenter blev tidligt i projektet
involveret. Det er vigtigt, og det er vores anbefaling, at man stiler efter at projekter
bliver realiseret og skaleret. Når der inddrages producenter, skal de kunne se en
fremtidig forretningsmodel i løsningen.
• Projektet har understøttet flere af Københavns Kommunes strategiske
planer, og dermed bidraget til øget tværfagligt samarbejde og videndeling. Vi kan
anbefale projekter, som understøtter flere overordnede planer, fordi det øger innovationshøjden
og videndeling.
Projektbeskrivelse
Forprojektet er bygget op i tre trin. Først kortlægges behovet hos ejere og beboerne
i den udvalgte karré, ligesom potentialet i de øvrige Københavnske ejendomme afdækkes,
og den samlede viden og visioner i Københavns Kommune bringes i spil. Herefter vil
virksomheder blive inviteret til at byde ind med produkter og løsninger rettet mod
behovene identificeret i første trin, for herigennem at åbne for løsningsrummet for
nye bæredygtige løsninger på komponentniveau. Det sidste trin har til formål at udvikle
en helhedsløsning for den udvalgte karré, som skal realiseres i hovedprojektet. Dette
vil ske gennem en dialogbaseret arkitektkonkurrence, hvor tværfaglige teams med afsæt
i den konkrete ejendom, brugernes behov og de nye løsninger skal demonstrere, hvordan
byfornyelsen kan integrere klimatilpasning, miljø og energirenovering på tværs af
gaden, gården og bygningen.
Private boligejere
Beboere/brugere
Bygherrer
Boligforeninger
Organisationer og foreninger
Kommuner og myndigheder
Rådgivere
Entreprenører
Håndværkere
Byggeriets leverandører
Forskere
Titel
Københavns Klimakarré
Beskrivelse af rapport/produkt
Afsluttende statusrapport
Download dokument (PDF)
Titel
Københavns Klimakarre - Idekatalog
Beskrivelse af rapport/produkt
Behovsafdækning og løsninger
Download dokument (PDF)
Titel
Foto af Københavns Klimakarré -
Ophavsret
Københavns Kommune
Årstal
2014